La Navidad

Jeg hoerte allerede de foerste julesange i radioen i
starten af oktober, og i starten af november blev Parque Central dekoreret med julelys, og flere steder blev store kunstige juletraeer opsat. I slutningen af november var der et kaempe juleoptog med baade letpaaklaedte dansende nissepiger, kunstig sne, julemaend, skoleboern, der spillede musik og dansede - og udklaedte egern, smoelfer, aber og diverse andre dyr/figurer. Jeg ved dog ikke lige helt, hvad de havde med jul at gøre. Til trods for den konstante paamindelse om jul har det dog vaeret temmelig svaert at komme i julestemning - isaer paa grund af varme og sol i loebet af dagen. Samtidig har jeg kaempet for at taenke kreativt med henblik paa indkoeb af julegaver til hele familien. Bestemt ikke let, når jeg ikke aner hvad der kutyme i Guatemala. Flere gange har jeg faktisk oensket mig en jul uden gaver. Til sidst endte jeg dog med at vaere helt tilfreds med mine julegaver til familien.

I loebet af december har vi vaeret til julekoncert i katedralen og hoert Guatemalas nationale symfoniorkester spille julemusik i Parque Central. Derudover har det faste lokale marked vaeret udvidet i stor stil de sidste par uger - altid proppet med mennesker, boder med diverse julegodter (smaakager, skumfiduser, chokolade etc), farvet savsmuld, fyrvaerkeri, vindruer, alkohol, julepynt og elektriske julelys, der spiller julemusik i hjerteskaerende hoeje toner.
Stort set alle familier laver un nacimiento (et krybbespil) i hjemmet - og hvilke krybbespil! Enorme landskaber med alt fra hyrder, engle og de hellige tre konger til dinosaurer, tigere og andre legetoejsfigurer. Det mest imponerende krybbespil jeg indtil videre har set, er krybbespillet hos min familie. Jeg vil skyde paa at det mere eller mindre fylder 6 m^2 og inkluderer bjerge, broer - og der er brugt mange timers arbejde på at lave det! Udover nacimiento er hele huset dekoreret med kunstige julelys, der blinker alskens farver, saa det naesten minder om et diskotek, naar man traeder ind.

D. 24. december blev jeg vaekket kl. 6.30 af, hvad der loed som om 3. verdenskrig netop udbroed - et kaempe brag, der fik hele huset til at ryste! Aarsagen var ikke andet end at Matias havde foedselsdag, hvorfor Francisco affyrede, hvad der mest lød som, en hjemmelavet bombe. Da vi alle var vaagne, tog vi paa kirkegaarden med blomster inden morgenmad.

Derefter var der en hel del, der skulle forberedes: madlavning, rengoering osv. Jeg hjalp til med at adskille grannaale fra grenene, da de skulle bruges til at daekke gulvet i stuen, mens alle rendte travle rundt og forskellig slags julemusik (amerikansk, spansk, marimba osv) tordnede ud af radioen - og endelig var jeg faktisk i julestemning.
Kl. 14 ankom 12 af Matias` venner til frokost, der bestod af oksekoed, salat, ris, sovs, tamilitos og en kaempe foedselsdagskage, som Miriam i flere timer ihaerdigt havde kaempet med at lave. Det meste af eftermiddagen gik med at holde foedselsdag for Matias, og der gik kun nogle faa timer fra Matias` gaester var gaaet til nye gaester ankom - denne gang i anledning af juleaften. I loebet af aftenen kom og gik forskellige familier, og der blev spist sandwich, traditionelle julegodter som skumfiduser, vindruer, slik og smaakager - og mere foedselsdagskage. Dertil blev drukket varm chokolade og caliente (en varm drik med ananas).
Selve julehoejtidligheden blev afholdt - ved midnat - med Surama (familiens aeldste datter) og hendes mand og soenner. Umiddelbart inden midnat blev fem Jesus-boern fundet frem, afklaedt og kysset af samtlige familiemedlemmer inden de kl. 24.00 blev anbragt i familiens krybbespil. Herefter blev der afholdt en oración, hvor vi alle med hver vores stearinlys sad paa knae foran krybbespillet, mens Francisco og Matias afholdt en boen. Som afslutning uddelte vi alle knus og kram og oenskede hinanden god jul.
Herefter var det tid til fyrvaerkeri! I Guatemala er fyrvaerkeri en vigtig del af julen, og Jose-Miguel og Armando (Suramas to aeldste soenner) havde hver medbragt en stor pose fyrvaerkeri. I modsaetning til Danmark er det meget sjaeldent at guatemalanerne bruger fyrvaerkeri beregnet til luften, og drengenes fyrvaerkeri var altsammen beregnet til jorden - og virkede desuden en smule farligt, da det susede vidt omkring.
Efter at fyret diverse krudt og kugler af var det tid til "aftensmad" - traditionel julemad, "paches" (en slags kartoffelmos med krydderier, chili, aerter og et stykke koed i midten, kogt - indpakket i bananblade) med toastbroed, tamalitos (en slags dampet majsbroed), caliente og meget soed te.

Paches de papa

Da vi havde spist, regnede jeg med, at det var tid til gaver, men ingen lod til at taenke paa gaver, og vi blev siddende, snakkende ved bordet. Da klokken var mere end 2, begyndte Jose-Miguel og Armando at blive meget traette, og endelig saa det ud som om vi skulle give hinanden gaver. Igen tog jeg dog fejl, da det kun var Armando og Jose-Miguel, der fik gaver. Jeg regnede med, at det var fordi de var traette, og at vi andre ville give hinanden gaver senere. Vi naaede dog aldrig dertil, og jeg gik meget traet i seng efter at have vaeret oppe siden kl. 6.30.
Naeste morgen d. 25. december kom en lille flok gaester paa besoeg med to Jesus-boern. Det er en tradition i Guatemala at forskellige grupper af mennesker bruger hele 1. juledag paa at baere et Jesus-barn rundt til forskellige huse. I hvert hus bliver der givet penge til Jesus-barnet (disse penge gaar typisk til familierne selv), serveret paches og budt paa slik og julegodter.
Under gruppens besoeg blev der sunget en salme og alle kyssede Jesus-boernene. Da gruppen havde forladt huset spiste vi selv paches til morgenmad. Herefter regnede jeg med at NU maatte det vaere tid til gaver, men nej heller ikke nu. Kl. 12 blev der igen holdt en oracíon lignende den natten foer med levende lys og knus og kram, mens vi oenskede hinanden god jul.

Senere spiste vi stor frokost: grillet kylling med kartoffel/aeble/vindruesalat og ris og caliente og meget soed te. Om aftenen samledes vi til kaffe og broed, og jeg indsaa til sidst, at det var en jul uden gaver, hvilket jo som saadan ikke er noget problem, men jeg staar nu tilbage med en masse gaver, som jeg ikke rigtig ved hvad jeg skal stille op med. Julen har dog bestemt vaeret rigtig hyggelig og ikke mindst utrolig interessant. Til trods for at jeg ikke har faaet nogle indpakkede julegaver, saa har jeg alligevel faaet et oenske opfyldt - en jul uden gaver.
Alt hvad jeg umiddelbart havde taget for givet - at juleaften ville indebaere kirkegang og julegaver - viste sig ikke at holde stik - noget der dog ikke har forhindret mig at have en "feliz navidad".

I skolen snakkede jeg med Oscar, der fortalte mig at det ikke er i alle familier at man giver hinanden gaver. Jeg havde blot taget det for givet, da laererne og andre af elevernes familier giver gaver. 

Forleden fandt jeg desuden ud af at "min" familie tilsyneladende giver hinanden gaver paa hellig tre kongers-dag.