Majs og Xela 21 K

Soendag d. 13. november var der halvmarathon i Xela - Xela 21 K. Paa trods af jeg ikke har loebetraenet optimalt, mens jeg har vaeret her i Xela, besluttede jeg mig alligevel for at deltage sammen med Miguel. Om ikke andet saa for at faa den oplevelse med. Umiddelbart havde jeg forestillet mig, at det var et mere eller mindre lokalt loeb, men det gik dog op for mig at det var et internationalt loeb, hvor flere kenyanere ogsaa deltog.
Xela 21 K var overraskende meget professionelt organiseret: ved indskrivelsen modtog alle t-shirts, kasketter, energibarer osv. Derudover blev alle enkeltvis fotograferet med en letpåklaedt kvindelig model - for mig temmelig maerkeligt!

Mere end 2000 oficielt deltagende loebere + det loese (uden chip) - anslaaet til ca. 500 loebere - ved start.

I modsaetning til naesten alt andet i Guatemala blev tidsplanen fulgt meget punktligt og loebet blev sat i gang praecis kl. 8.00. Matias, Miguel og jeg var til gengaeld knapt saa punktlige, og kl. 7.45 spaenede vi hjemmefra - ikke ligefrem den optimale start paa en halvmarathon. Ved loebets start var der mange mennesker, rigtig mange mennesker - hovedparten ifoert blaa t-shirts og hvide kasketter. Miguel og jeg blev derfor hurtigt vaek fra hinanden, men da Miguel loeber hurtigere end jeg, var det alligevel et spoergsmaal om tid, foer vi ville vaere splittet.
Ruten var central, flad og ofte var det muligt at se kenyanerne komme tonsende direkte imod mig - da jeg havde loebet lidt mere end 3 km havde de loebet 6 km! Jeg hilste desuden adskillige gange paa - hvem jeg troede var - Miguel blandt de modloebende guatemalanerne - guatemalanere i blaa t-shirts og hvide kasketter ligner helt enormt meget hinanden.
Hele loebet igennem var der mange tilskuere - meget aktivt heppende "Vamos, vamos!" og tilboed vand til alle loebere. Med al den opbakning gennemfoerte jeg derfor overraskende uden stoerre smerter, og med min manglende traening taget i betragtning var jeg helt tilfreds med en sluttid paa 2 h 35 s.

Miguel og jeg med medaljer, haandklaeder osv. efter at have gennemfoert halvmarathonen.

Hjemme ved familien var hele gaardspladsen fyldt med den hoestede majs fra Fransiscos mark, og lokale kvinder var hentet til for at "skille bladene fra majsene". Jeg selv hjalp til med at sortere majsene - baade efter farve (gul, hvid, sort og broget) og efter kvalitet - og baade min viden og mit ordforraad inden for majs blev hurtigt foroeget. Her er en lille parloer med nogle af de vigtigste ord:

- Maiz: majskolbe med blade.
- Maizorca: en hel majskolbe.
- Doblador: de samlede blade, i hvilke majsen er indpakket
- Tusa: andet ord for doblador
- Elote: kogt/grillet majskolbe til at spise
- Semillas: majskorn til naeste aars hoest
- Granos: majskorn, der males til mel

Familiens gaardsplads fyldt op med majs. En lokal kvinde er i gang med arbejdet sammen med sin datter.

De sorterede majs blev efterfoelgende foert op paa taget i saekke for at toerre, saa den senere kan males til mel. For mig var det temmelig vanskeligt at kravle op ad stigen med en saek majs paa ryggen og samtidig undgaa at stoede hovedet mod en bjaelke. 

Efter at have hjulpet til med arbejdet med majsen loerdag og soendag eftermiddag og med en halvmarathon i benene var jeg derfor godt traet soendag aften, men jeg har bestemt faaet en stoerre indsigt i majskulturen og kan desuden kalde mig international loeber - noget Fransisco gik meget op i, da han mente, at jeg saa naesten kunne sammenligne mig med kenyanerne.