El año nuevo

"Nytaar er som juleaften, bare mindre glaedeligt." - saadan forklarede Miriam fejringen af nytaaret i familien. Hvad det saa skulle betyde fattede jeg ikke helt,  og jeg var derfor ret spaendt. Om eftermiddagen d. 31. december var der 10 kilometers loeb i Xela som afslutningen paa aaret. Genoveva (spanskelev fra skolen) og jeg deltog, men jeg indsaa hurtigt, at dette loeb paa ingen maade kunne sammenlignes med Xela 21K i november. Loebet var noget mindre, gaderne var daarligt afspaerrede, hvorfor vi loeb i bilos hele vejen. Kvinderne skulle ifoelge planen starte 10 minutter foer maendene, men allerede efter 12 minutters loeb blev jeg overhalet af de foerste maend, og da der ikke var kilometerafmaerkninger, blev jeg noget i tvivl om, hvor langt jeg egentlig havde loebet. Da jeg naermede mig maal, blev jeg igen forvirret over hvor langt jeg havde loebet, da mit ur viste at jeg havde loebet i lidt mere end 46 minutter, og der ud fra min bedoemmelse ikke var mere end et par 100 meter til maal. Foer vi kunne løbe i mål, skulle vi først passere målet for at løbe 100 m længere. Derefter kunne vi vende om og løbe i mål.  Min sluttid var 48 min 40 s, hvilket for mig var en suveraen 10 kilometer-tid - taget min minimale traening, forurening og hoejden (2200 m) i betragtning. Det viste sig da ogsaa, at det ikke var 10 km, som vi havde loebet, men 9,8 km. Det til trods var der en god stemning, og det var interessant at opleve et loeb i mere "Estilo de Guatemala".
Om aftenen kom forskellige familiemedlemmer paa besoeg, og der blev serveret chuchitos (en slags pache lavet af majs), caliente de piña og slik og soede sager. Da klokken slog tolv, holdt vi en oración alá juleaften - paa knae med levende lys. Denne gang blev Jesus-boernene kysset og sat paa hver sin stol i krybbespillet.

Herefter blev der fyret fyrvaerkeri af paa gaardspladsen. Fyrvaerkeriet gav nogle ordentlige brag og floej til alle sider - hvad det sjove er ved det, er mig stadig en gaade. Jeg syntes mest det var lidt farligt og forsøgte holde mig i god afstand fra fyrvaerkeriet. Efter at have affyret al fyrvaerkeriet var det tid til den egentlige aftensmad - lasagne med toastbroed. Jeg havde indtryk af, at det for familien var meget eksotisk at spise æasagne, men det smagte godt. Det var desuden foerste gang i al min tid hos familien, at vi fik mad bagt i ovnen. Egentlig troede jeg slet ikke at ovnen virkede, da de altid bruger den til at opbevare mad i. Resten af aftenen blev brugt paa afslapning og hygge.
D. 1. januar stod vi sent op, men da der ikke var toemmermaend, tog vi til marked i Parque Central, hvor der som det eneste sted i Xela var liv og mange mennesker. Resten af byen var saa godt som doed, og alt var lukket. Om aftenen blev der traditionen tro afholdt et katolsk optog med start i Xelas katedral. Hvert aar bliver en rig familie udvalgt til at vaere vaert for optoget, da de skal vaere i stand til at daekke hele optogets omkostninger. Kun de indbudte (typisk cirka 300) gaester maa deltage, og efter selve optoget afholdes en stor fest med laekker mad. Under selve optoget var der hyret et orkester samt en flok udklaedte mennesker - der for mig lignede en flok gøglere i nar-kostumer. Typisk ligger omkostningerne for optoget paa omkring 10.000 US$, hvilket er en paen sjat for folk i Guatemala.