Volcan Santa Maria, Chichicastenango mm.

 Efter lidt over to uger i Xela er jeg nu efterhaanden i stand til selv at finde rundt. Min hverdag ser nogenlunde saaledes ud:

kl. 7.30: morgenmad - der varierer mellem alt fra cornflakes med maelk og frugt til risengroed, bagt majs/kartoffelvelling, aeg og tortillas.

kl. 8.00-13.00: spanskskole, hvor jeg pt. er i gang med at laere om verbernes boejning i datid - og jeg er derfor nu i stand til ogsaa at fortaelle, hvad jeg har lavet, naar familien spoerger - den foerste uges tid var jeg kun i stand til at tale i nutid. 

kl. 14.30: frokost - dagens stoerste maaltid. Det er igen meget varieret, hvad der bliver serveret, men dog altid med tortillas og uden kniv - til gengaeld bruger vi haenderne flittigt til at spise med. Frokosten er - ligesom aftensmad - ofte en laengere begivenhed, hvor hele verdenssitationen vendes, og dagens begivenheder berettes.
Herefter gaar eftermiddagen for det meste med lektielaesning og spanskterperi, cafebesoeg, gaature i byen, markedsbesoeg eller ophold i en af byens parker, hvor der ofte er aktiviteter i form af smaakoncerter, dans, bryllupper og politiske aktiviteter.

kl. 20.30: aftensmad, der ofte er en mindre udgave af frokosten. Herefter staar den oftest paa snak, fodbold i fjernsynet eller et spil scrabble - hvilket er noget af en udfordring, men samtidig giver det nogle interessante ord til ordforraadet.

I weekenden er der meget at opleve uden for Xela. I sidste weekend tog Issei (den ene japaner i familien) og jeg paa tur til Fuente Georginas - nogle varme kilder oppe i bjergene. Turen dertil var dog noget spektakulaer og indebar baade busstur i chickenbus (en kasseret, tidligere amerikansk skolebus) til Zunil og derefter videre paa ladet af en pickup.

Paa ladet af pickuppen gjaldt det om at holde godt fast, da vejene i bjergene ikke ligefrem er jaevne.

Der var faktisk ret saa koldt og taaget ved Fuente Georginas - det gjorde det dog naesten endnu dejligere at lade sig synke ned i de varme kilder.

I denne weekend tog Issei og jeg igen paa tur. Loerdag morgen kl. 6.00 begav vi os af sted for at bestige Volcán Santa Maria (3772 m).

Turen op gik ad smaa, men meget stejle stier i et meget frodigt terraen, saa paa trods af at vi passerede skyer, havde vi ingen problemer med at holde varmen.

Da vi efter 3,5 times vandring forpustede naaede toppen, var der meget taaget, og vi var faktisk ikke i stand til at se noget som helst. Skyerne drev dog over, og en storslaaet udsigt ud til Stillehavet moedte os. Det var samtidig muligt at se roegen fra den aktive vulkan, Santiaguito (naeppe tydeligt paa billedet). Samtidig holdt mit kamera op med at virke - saa derfor ingen fotos af mig paa toppen.

Soendag forlod Issei og jeg igen huset kl. 6.00 for at tage til Chichicastenango, der soendag formiddag byder paa Guatemalas stoerste marked. Efter 2,5 time i chickenbus naaede vi Chichicastenango, der ganske rigtigt havde et enormt marked, hvor alverdens ting, foedevarer, toej - og ragelse - blev solgt. Vi for da ogsaa hurtig vild i de mange smaa gyder med boder.

Da vi ankom til Chichicastenango, spiste vi morgenmad - bestaaende af koed med ris, boenner og tortilla - ved en af de mange smaa madboder, der tilsammen tog sig ud som et kaempe stort folkekoekken.  

Navnet "Chickenbus" er ikke for sjov - flere kvinder medbringer fjerkrae (levende saavel som doede) paa vej til og fra markeder.

 

Paa tur med Takumi

Soendag tog Takumi mig med paa tur rundt i Xela. Takumi er japaner, taler flydende spansk, bor ogsaa hos "min" familie og er en lidt spoejs og sjov fyr. Han har boet i Xela siden februar, og er derfor godt kendt i byen. Paa trods af at vi ikke for alvor var i stand til at tale sammen, kunne vi nogenlunde kommunikere ved brug af enkelte gloser og fagter. Det var dog mest Takumi, der pegede, snakkede og fortalte, mens jeg nikkede og forsoegte at gentage de ord jeg ikke kendte.Vi kom vidt omkring og var baade paa markeder, i indkoebscenter, i kirker og i zoologisk have, hvortil vi koerte med bus. Bussen var en lille minibus - proppet med mennesker og med åben sidedoer, så alle konstant kunne springe af og på. Busturen var en noget speciel oplevelse. Da jeg ikke havde fattet andet end, at Takuimi havde sagt ordet "autobus" havde jeg ingen anelse om, hvor vi var paa vej hen. Jeg var derfor meget opmaerksom på Takumi, så jeg ikke risikerede, at han sprang af uden, at jeg kom med.
Vi endte paa et lille marked, hvor Takumi kendte nogle kvinder, der solgte mayatoej, og inden jeg havde set mig om, havde de faaet iklaedt mig en traditionel mayadragt med haarbaand og hele baduljen.

kapitel 1

Jeg er nu kommet godt til Xela, hvor jeg er blevet indlogeret hos en lokal familie, der bestaar af far, mor, datter og to soenner.  Derudover bor her ogsaa to japanske fyre - den ene kan en smule engelsk. Navnene kan jeg ikke rigtig hitte rede i, men de er alle meget venlige og imoedekommende, saa paa trods af at jeg kun fatter en broekdel af, hvad de siger, har vi vaeret i stand til at foere flere "samtaler" - der udover tegnsprog bestaar af en lille smule tysk og engelsk. 

Jeg har indtryk af, at humor fylder meget i familien - i hvert fald griner de meget og har ofte en drillende tone og et glimt i oejet. Det er derfor lidt svaert for mig at afgoere om det var en joke, da Francisco (faren) -efter at have spurgt om jeg spiser koed - spurgte om jeg kan lide at spise kat og hund. I de to dage, jeg nu har vaeret her, har de dog ikke serveret noget der kunne vaere kat eller hund. I stedet spiser vi meget majsbroed og groentsager.

Mit vaerelse

Vejen hvor jeg bor. Huset, hvor jeg bor, ligger for enden af en meget stejl bakke, og selvom der kun er 50 meter med kraftig stigning, saa er jeg alligevel forpustet, naar jeg er naaet hjem.