Mexico

Da min opholdstilladelse paa 90 dage i Guatemala saa smaat var ved at loebe ud, var tiden inde til en smuttur til Mexico. Ved at forlade Guatemala i to doegn er det muligt at forny sit visa med yderligere 90 dage. Turen gik til naermeste mexicanske by, Tapachula. Med mere end 100.000 indbyggere var der liv og mange mennesker i centrum, men derudover havde Tapachula ikke meget at byde paa. Til gengaeld var der varmt - meget varmt! Jeg har efterhaanden tilpasset mig klimaet i Xela, der indbefatter kolde naetter, og temperaturen kommer sjaeldent op over 25 grader i solen. I Tapachula - ikke mere end 4 timers bjergkoersel fra Xela - var der mindst 30 grader i skyggen. Jeg svedte og drak litervis af vand til trods for, at jeg det meste af tiden sad og med naesen i en bog (Harry Potter paa spansk) i skyggen i den centrale park. Det var dog ikke meget jeg fik laest, da jeg konstant blev afbrudt af de lokale, der ville snakke. Tapachula er ikke en by med mange turister, og med lyst haar og et hoved hoejere end de fleste skilte jeg mig tydeligvis ud. Blandt andet blev jeg indviteret til - hvad jeg troede var - et engelsk debatmoede om livet af nogle mexicanske piger. Da jeg ikke havde meget at tage mig til i Tapachula sagde jeg derfor ja. Pigerne havde givet mig et magasin angaaende moedet, men jeg havde kanp kigget paa det. Det fortroed jeg dog, da jeg traadte ind i foredragssalen. Det kunne ikke undgaa min opmaerksomhed, at der flere steder paa vaeggene hang opslag om Jehovas Vidner. Da jeg ikke kunne faa mig selv til at bakke ud efter at vaere traadt ind, tilbragte jeg naesten tre timer med at hoere paa hvordan ca. 30 mexicanere tolkede citater fra Biblen paa et mere eller mindre forstaaeligt engelsk. Selvom tiden gik noget langsomt, og jeg ikke vidste om jeg skulle grine eller graede over deres glaede over at jeg deltog, saa var de uden tvivl meget venlige, og efter moedet kom mere end ti mennesker hen til mig for at fortaelle mig at de havde set mig det ene og andet sted i Tapachula tidligere paa dagen. Jeg var glad for at kunne sige til dem, at jeg ville rejse tilbage til Guatemala dagen efter, hvorfor jeg ikke havde mulighed for at deltage i flere af deres moeder, og jeg gik derfra en oplevelse rigere - men uden at foele Jehova ved min side. 

En bemaerkelsesvaerdig forskel mellem Guatemala og Mexico er maden: f.eks. er guetemalanske tortillas smaa og tykke, mens mexicanske tortillas er meget tyndere og stoerre. Dertil kommer forbruget af chili. Generelt er guatemalansk mad ikke staerk, men assisteres ofte af en mere eller mindre staerk salsa eller frisk chili. Jeg har efterhaanden vaennet mig til at spise en del staerk salsa, og det var derfor naturligt for mig at tilfoeje salsa til min mad i Mexico. Salsaen adskilte sig ikke meget fra den guatemalanske salsa. Til gengaeld var min mad i forvejen godt krydret, og jeg fandt ud af, at jeg - paa trods varmen - var i stand til at svede endnu mere. Hvad jeg dog virkelig satte pris paa i Tapachula var de mange juicebarer. I Xela er der ikke samme "juice-kultur", saa naar jeg ikke drak vand eksperimenterede jeg med diverse juices.

"El Dia de los Muertes" - "Doedens dag"

"El Dia del Muerte" - ja, det er ikke fordi, at dagen var fuld med doedsfald, men faktisk er "El dia del Muerte" d. 2. november en dag, der glaedeligt fejres. Da jeg i foerste omgang hoerte om dagen, syntes jeg det var noget maerkeligt at fejre doeden, men for guatemalanerne er det en vigtig dag, hvor man tror paa, at de afdoedes sjaele besoeger familiernes hjem.

Dagen fejres blandt andet ved at spise fiambre - eftersigende aarets dyrereste maaltid. Fiambre er en salat bestaaende af alskens groentsager, forskellige slags chorizos, skinker, flaeskesvaer, blaekssprutter, makrel, chili, ost osv. Det lyder maaske som noget af en sammenblanding, men ikke desto mindre meget velsmagende og veltillavet - faktisk bruger familierne ofte flere dage paa at forberede fiambre.

Hermando gik op i drageflyvningen med
liv og sjael

Familierne moedes til frokost, hvor der bliver spist fiambre og talt om doed og overtro. Overtro fylder en hel del i guatemalanernes bevidsthed, og generelt er jeg faktisk overrasket over hvor mange spoegelseshistorier og skaebnehistorier, de fortaeller - og tror paa! I familien var Paula - familiens afdoede datter - det store samtaleemne. Der blev talt om sorte sommerfugle, der floej rundt paa doedsnatten, og ellers blev der grinet og lavet sjov, og indsaa hurtigt, at jeg min indstilling til denne dag var alt for alvorlig og serioes.

Om eftermiddagen tog vi ud paa kirkegaarden til Paulas gravsted. D. 1. og 2. november drager stoerstedelen af guatemalanerne til kirkegaarden med blomster for at mindes afdoede venner og slaegtninge. Kirkegaarden var der fyldt med blomster i alle mulige farver. Samtidig er det en tradition at flyve med drager og holde en slags picknic. Da der naesten var vindstille kaempede Miguel i lang tid sammen med sine to nevoeer, Hermando og Jose-Miguel med at faa dragen i vejret.

Francisco og Miriam - mine "foraeldre" - ved Paulas gravsted

Antigua

Jessica rejste tilbage til Buffalo soendag, og da hun skulle flyve fra Guatemala City, valgte vi at bruge loerdag i Antigua. Antigua er paa mange maader det helt modsatte af Xela:
- Arkitekturen: mange flotte kirker og hyggelige gader med huse bygget i kolonistil.

- Vejret: solskin og meget meget varmt! I Xela skinner solen, men sjaeldent hele dagen, og det kan vaere rigtig koldt om morgenen og aftenen. Da jeg rejste fra Xela var jeg derfor ifoert en varm troeje, jakke og halstoerklaede, hvilket bestemt ikke var noedvendigt i Antigua.

- Menneskerne: utroligt mange turister, hvorfor der de fleste steder blev talt mere engelsk end spansk.

- Prislejet: pga. af de mange turister var alt generelt noget dyrere end i Xela. I Xela er det f.eks. muligt at spise morgenmad for Q12 (= 8 kr.). Til sammenligning kostede samme type morgenmad i Antigua ca. Q40 (= 30 kr.). Efter at have vandret byen tynd, fandt vi dog nogle noget billigere alternativer.

- Trafikken: trafikken i Antigua var overraskende rolig, og generelt var der ikke mange biler og busser i gaderne. Det haenger muligvis sammen med, at Antigua ikke er stoerre end at det er muligt at bevaege sig rundt til fods.

Antigua er uden tvivl en meget hyggelig og charmerende by, og det var meget afslappende at bevaege sig rundt - der var hverken bilos eller agressive bilister/chauffoerer. Varmen havde vi dog svaert ved at vende os til, og da vi ikke havde medbragt sommertoej, var det heller ikke muligt at skifte. Svedende i vores lange bukser og varme toej, skilte vi os ogsaa en smule ud fra resten af turisterne - der generelt var ifoert korte shorts og soltoppe.