Hverdag i Xela

I takt med at jeg forstaar mere og mere spansk, og efterhaanden kommunikerer ganske smertefrit, bliver jeg ofte mindet om, at meget af det jeg tager forgivet, bestemt ikke er en selvfoelighed her. Mit spansk er dog stadig langt fra fuldendt, hvilket goer det noget vanskeligt at forklare, hvordan forskellige ting fungerer i Danmark
For
- hvorfor har mange huse i Danmark en kaelder?
Her i Guatemala har husene ikke kaeldre, og jeg det voldte mig en del problemer, at forklare fidusen i at have beboelse mere eller mindre under jorden, hvor der ikke er lys. At kaeldre faktisk bruges til beboelse - og ikke har til formaal at fungere som beskyttelsesrum under krig - var noget af en overraskelse for isaer min laerer, Oscar.
- Hvorfor drikker danske boern generalt ikke kaffe?
Her i Guatemala drikker alle kaffe - uanset alder. Dog er det for det meste nescafe med uendeligt meget sukker og gerne med et (ofte) toert, soedt stykke broed i. Da jeg fortalte, at jeg foerst laerte at drikke kaffe som 15-16-aarig, saa de noget maerkeligt paa mig, og taenkte uden tvivl, at jeg maatte have vaeret meget kraesen. For mig er det til gengaeld underligt, at guatemalanerne typisk drikke nescafe, naar nu Guatemala producerer noget af verdensbedste kaffe.
- Hvordan kan det vaere at det danske politi ikke er korrupt? - Har danskerne virkelig tillid til politiet?
Selvom politiet er meget synligt i gadebilledet - ofte spadserende rundt med store gevaerer - har ingen guatemalanere tillid til dem, og det er klart for enhver at politiet er meget korrupt. Da jeg fortalte, at danskerne ikke betaler politiet under bordet, hvis de vil have hjaelp af politiet, var deres naeste spoergsmaal saa: "hvordan har de saa raad til at leve?"- en politibetjents loen er generelt saa lav, at den ikke daekker udgifterne til forsoergelse af en familie.
- Hvorfor lever der ikke hunde i gaderne i Danmark?
Her i Xela er der hunde overalt - frie og mere eller mindre vilde gadehunde. Hundene var noget jeg skulle vaenne mig til i starten, men jeg fandt dog hurtigt ud af, at de - paa trods af arrig goen - helst undgaar at komme for taet paa mennesker. Hundene kan dog stadig give mig grund til at glo - forleden dag loeb en foedende taeve rundt i gaderne med en unge halvt haengende ud.
Jeg har desuden oplevet mit foerste "jordskaelv" - nogle svage rystelser - hvilket efterhaanden ogsaa var ved at vaere paa tide. Der har efterhaanden vaeret adskillige rystelser, mens jeg har vaeret i Xela - dog uden jeg har bemaerket noget som helst. Rystelserne skete, mens jeg sad i en af de lokale bybusser, og oplevede det mere som om buschaffoeren var helt umaadelig daarlig til gearskift, og i nogle minutter koerte bussen meget hakkende og usikkert. Foerst flere timer efter, da familien spurgte om jeg havde maerket rystelserne, indsaa jeg, at det faktisk var et lille jordskalv - og ikke en elendig chauffoer - der havde foraarsaget den mindre behagelige koeretur.
De sidste par dage har vi haft hoej solskin, og Jessica og jeg har vaeret paa rundt tur til naerliggende landsbyer, der bl.a. boed paa markeder, Centralamerikas aeldste kirke, rompoco og en kirke med en meget farverig facade.

Centralamerikas aeldste kirke

 

San Andres Xecul boed paa en kirke med en farvestraalende facade - resten af byen var til gengaeld kedelig og graa.

Rompoco er en populaer egnsdrik - meget soed og gul aeggesnaps, der efter sigende giver meget daarlig mave, hvis man drikker mere et enkelt glas.

Derudover  har vi udforsket Guatemalas natur til hest. Ingen af os var i stand til at styre hestene, hvilket betoed, at de loeb og spiste graes, naar de ville. Vores guide var ikke til meget hjaelp og foretrak at synge romantiske cowboy-sange og fortaelle os sin livshistorie. Vi klarede dog den 3-timer lange ridetur uden at falde af - en smuk naturoplevelse og et par oemme balder rigere.