Valg og valgkamp

Siden jeg ankom til Xela, har valgkampen koert paa hoejtryk, og det har ikke vaeret muligt at faerdes i byen uden at moede adskillige pickups med megafoner paa taget, enten spillende politiske slagsange (der daekker mange genre - alt fra klassisk guatemalansk musik til amerikanskinspireret pop) eller reklamerende med diverse valgloefter. Samtidig er jeg naermest blevet overdynget med flyers, taendstikker og andre gadgets - selvom det jo er tydeligt for alle, at jeg ikke er i stand til at stemme til det guatemalanske praesidentvalg. Alt i alt har det dog vaeret meget interessant at observere de mange forskellige initiativer, som partierne har brugt under valgkampen - paa vej til Chichicastenango overhalede vi f.eks. et optog paa omkring 100 pickups med flag, mikrofoner og udklaedte folk presset sammen ladene. Derudover har jeg adskillige gange faaet et mindre chok, da der hyppigt er blevet skudt fyrvaerkeri af i gaderne - ogsaa som en del af valgkampen.
Familien, som jeg bor ved, har endnu en datter, der er gift og har tre boern. Hendes familie spiser af og til frokost sammen med os andre, og saa skal jeg lige love for, at der bliver diskuteret politik! Alle taler utrolig hoejt og hurtigt, og jeg er ikke i stand til at opfange andet end politikernes navne. Det er dog forstaaeligt nok, at de hidser sig op: en praesidentkandidat lover at skaffe fodbold-VM til Guatemala (det er vaerd at bemaerke, at Guatemala aldrig har kvalificeret sig til VM), mens en anden praesidentkandidat oensker at skifte fattigpakkerne (bestaaende af ris, boenner, majs og andre basale foedvarer) ud med sukker og maelk - valgloefter, der for mig er helt hen i vejret.

Farven orange - Partido Patriota - har vaeret gennemgaaende i bybilledet - eftersigende skulle praesidentkandidaten, Perez Molina ogsaa have brugt omkring 6 mio dollars paa valgkampen, hvilket er rigtig mange penge i Guatemala.

Soendag d. 11. september oprandt valgdagen saa, og samtlige skoler og lignende offentlige bygninger var indrettet som valgsteder. Ud fra et noget indviklet system (som jeg ikke fattede fidusen ved), var samtlige stemmeberettigede borgere tildelt et bestemt valgsted, hvilket betoed, at Matias, Miguel, Carmen, Francisco og Miriam skulle stemme forskellige steder.

Paa trods af de mange valgsteder, stod folk i lange koer fra kl. 6 til kl. 18. Aarsagen til de meget lange koer forstod jeg hurtigt, da jeg senere paa dagen besoegte flere af valgstederne: for at stemme, maatte guatemalanerne igennem flere sikkerhedstjek for at paavise deres identitet, hvilket bl.a. indebar, at alle skulle afgive fingeraftryk. Valgstederne udviklede sig desuden hurtigt til sociale samlingspunkter, hvor mange saa sit snit til at opstille frugt-, slik- og madboder, og uden for skolerne herskede en begejstret feststemning.

Gennem hele valgkampen har Partido Patriota vaeret foerende, og det var da ogsaa Otto Perez Molina der vandt valget. Det er ret saa tankevaekkende, at en meget aktiv valgkampagne (med letpaaklaedte damer, musik osv) har faaet saa mange guatemalanere til at glemme, at Perez Molina var en ledende general under borgerkrigen (der sluttede i 1996), og har adskillige lig (isaer fra den oprindelige befolkning) paa samvittigheden.
Det er dog endnu ikke afgjort, om Otto Perez Molina bliver Guatemalas naeste praesident. D. 6. november afholdes det endelige valg, der står mellem Otto Perez og Manuel Baldizón - de to kandidater med flest stemmer til dette valg.