"El Dia de los Muertes" - "Doedens dag"

"El Dia del Muerte" - ja, det er ikke fordi, at dagen var fuld med doedsfald, men faktisk er "El dia del Muerte" d. 2. november en dag, der glaedeligt fejres. Da jeg i foerste omgang hoerte om dagen, syntes jeg det var noget maerkeligt at fejre doeden, men for guatemalanerne er det en vigtig dag, hvor man tror paa, at de afdoedes sjaele besoeger familiernes hjem.

Dagen fejres blandt andet ved at spise fiambre - eftersigende aarets dyrereste maaltid. Fiambre er en salat bestaaende af alskens groentsager, forskellige slags chorizos, skinker, flaeskesvaer, blaekssprutter, makrel, chili, ost osv. Det lyder maaske som noget af en sammenblanding, men ikke desto mindre meget velsmagende og veltillavet - faktisk bruger familierne ofte flere dage paa at forberede fiambre.

Hermando gik op i drageflyvningen med
liv og sjael

Familierne moedes til frokost, hvor der bliver spist fiambre og talt om doed og overtro. Overtro fylder en hel del i guatemalanernes bevidsthed, og generelt er jeg faktisk overrasket over hvor mange spoegelseshistorier og skaebnehistorier, de fortaeller - og tror paa! I familien var Paula - familiens afdoede datter - det store samtaleemne. Der blev talt om sorte sommerfugle, der floej rundt paa doedsnatten, og ellers blev der grinet og lavet sjov, og indsaa hurtigt, at jeg min indstilling til denne dag var alt for alvorlig og serioes.

Om eftermiddagen tog vi ud paa kirkegaarden til Paulas gravsted. D. 1. og 2. november drager stoerstedelen af guatemalanerne til kirkegaarden med blomster for at mindes afdoede venner og slaegtninge. Kirkegaarden var der fyldt med blomster i alle mulige farver. Samtidig er det en tradition at flyve med drager og holde en slags picknic. Da der naesten var vindstille kaempede Miguel i lang tid sammen med sine to nevoeer, Hermando og Jose-Miguel med at faa dragen i vejret.

Francisco og Miriam - mine "foraeldre" - ved Paulas gravsted