Jeg er nu kommet godt til Xela, hvor jeg er blevet indlogeret hos en lokal familie, der bestaar af far, mor, datter og to soenner. Derudover bor her ogsaa to japanske fyre - den ene kan en smule engelsk. Navnene kan jeg ikke rigtig hitte rede i, men de er alle meget venlige og imoedekommende, saa paa trods af at jeg kun fatter en broekdel af, hvad de siger, har vi vaeret i stand til at foere flere "samtaler" - der udover tegnsprog bestaar af en lille smule tysk og engelsk.
Jeg har indtryk af, at humor fylder meget i familien - i hvert fald griner de meget og har ofte en drillende tone og et glimt i oejet. Det er derfor lidt svaert for mig at afgoere om det var en joke, da Francisco (faren) -efter at have spurgt om jeg spiser koed - spurgte om jeg kan lide at spise kat og hund. I de to dage, jeg nu har vaeret her, har de dog ikke serveret noget der kunne vaere kat eller hund. I stedet spiser vi meget majsbroed og groentsager.
Mit vaerelse
Vejen hvor jeg bor. Huset, hvor jeg bor, ligger for enden af en meget stejl bakke, og selvom der kun er 50 meter med kraftig stigning, saa er jeg alligevel forpustet, naar jeg er naaet hjem.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar